Vores bud på de 10 bedste familiespil
Annonce links i indlægget er markeret med et *
I vores familie på 2 voksne og 3 børn nyder vi at spille forskellige spil. Det er alt fra brætspil, kortspil, spil til haven. Det er noget vi hygger os rigtig meget med. Når vi spiller er alle sociale medier, mobiler, PC’er TV og andre forstyrrelser sat på stand by. For så det kvalitets familie tid, hvor vi hygger os, konkurrere, griner og græder. Der er jo altid en der skal tabe, og ikke alle kender til udtrykket “tab og vind med samme sind” Vi går nemlig ikke ind for at børnene vinder bare fordi de er børn. Nej herhjemme kæmper vi alle lige. Jeg synes kun det er sundt at børnene og de voksne lærer at man kan ikke vinde hver gang.
Jeg vil derfor give vores bud på de 10 bedste familiespil – altså dem vi spiller mest.
Ligretto
Er et kort spil, hvor det gælder om at være hurtig. Mine børn elsker dette spil – for det er et spil de kan vinde over både mor og far. Det findes i flere forskellige farver, dette er fordi der i hver boks er 4 farver og vil man spille 5 personer, skal man købe 2 boks med forskellige farver. Til gengæld er dette et billigt spil, det fylder ikke meget og det kan spilles af små og store.
Vores børn har det ofte med tasken enten i skole eller på lejr. 129,95kr
Bezzerwizzer familie
Dette er et paratvidens spil og dem elsker vi bare herhjemme. Spillet indeholder mange spørgsmål og ledetråde til børnene, så de kan spille på lige fod mod de voksne uden at det bliver for let for os voksne.
Spillepladen er spækket med billeder, der både indgår i spørgsmål og ledetråde. Spillet passer fantastisk til vores familie,som elsker at have det sjovt sammen og samtidigt blive klogere. 399,95kr
Partners
Partners handler om holdarbejde i stor stil. Vi er delt op i 2 hold af 2 spillere, hvor vi sammen skal få vores brikker i mål. Partners er strategisk, da det handler om strategi og samarbejde med ens partner. Partners er et super sjovt brætspil. Dog kræver det at vi er 4 som kan spille – da det er et holdspil. Spillet bliver ofte først afgjort i sidst øjeblik. 229,95 kr
Sequence
Sequence i brætspilsudgaven er et fantastisk spil! Sequence kan spilles enten i to hold (med 2, 4, 6, 8, 10 eller 12 spillere) eller i 3 hold (med 3, 6, 9 eller 12 spillere).
Vinderholdet er det hold, der først får lagt 1 eller 2 ubrudte rækker (sekvenser) med 5 jetoner på spillepladen.
Det gælder derfor både om selv at få bygget op til en sequence, men også i høj grad at spolere modstandernes mulighed for at få en. 299,95 kr
Vildkatten
Vildkatten har vores børn lært at spille i børnehaven og i SFO’en, så det var meget naturligt at vi også skulle have det herhjemme.
Spillet er rigtigt simpelt og rigtig sjovt. Det tager ikke lang tid at spille. Så det kan sagtens spilles inden aftenmad og hele familien kan være med.
Vend kortet og se hvem der først finder motivet på spillepladen. Den som først er færdig siger “STOP” 199,95 kr
Alias
I denne udgave af det populære spil er hele familien på sammen hold. I kæmper altså mod selve spillet. Familieudgaven er ligesom det originale Alias, og I skal stadig forklare det ord, der står på kortet uden at sige selve ordet.
Det nye er, at I allesammen er på samme hold. En medfølgende spinner bestemmer, hvem du skal forklare ordet til. På den måde skifter I hele tiden makker. Familieudgaven indeholder kort med enten “familie-ord” eller “voksen-ord”. Voksen-ordene bruges, når voksne skal forklare noget til hinanden, og Familie-ordene bruges, når børn skal forklare noget til voksne og omvendt. Familie-ordene er altså nemmere end voksen-ordene.
Det er bare et rigtig fedt og sjovt spil.
Kalaha
Her gælder det om at samle flest kugler i ens rum. Et gammelt spil, som også fandtes da jeg var barn. Men det holder stadig og er et hurtigt og sjovt spil for to. Pris 99,95 kr
Cortex
Dette spil elsker min 15 årig søn – for han vinder hver gang. Vi andre kan slet ikke følge med ham.
I Cortex – Challenge udfordrer I hinanden til at klare en række forskellige udfordringer hurtigst. Udfordringerne spænder alt fra gestikuleren, labyrinter og følesans, og de presser dig både på tid og evner. Opgaverne er lavet på en måde så de udfordrer jeres forståelse og reaktioner, frem for jeres paratviden. På den måde bliver Cortex et fantastisk spil hvor børn kan være med på lige fod med voksne. Cortex vindes ved, at hver gang I klarer en udfordring, får I en fjerdedel af en hjerne, når man har samlet en hel hjerne vinder man spillet. Pris 149,95 kr.
Danmark Junior
Endnu et spil om paratviden – hvad kan jeg sige vi elsker sådanne spil. Visse spørgsmål kan være super nemme for den tolvårige, men lidt sværere for barnet på syv, dog handler hele spillet om noget, der interesserer de fleste børn.
Samtlige spørgsmål handler om Danmark, eller noget der sker i Danmark, inddelt i seks forskellige emner: Musik og kendte – Sport og spil – Populære steder – Tv, radio, film og internet – Sjovt om dyr – Lidt af hvert.
Det gælder om at svare rigtigt på spørgsmål og samle seks forskellige emnebrikker.
Dette er et spil hvor alle kan være med, hvis altså paratviden er i orden. Pris 199,95 kr.
Game of life
Dette er spillet hvor du selv bestemmer hvordan du vil leve. Hvilket job, hvor mange børn du vil have osv. Et underholdende spil for hele familien.
Spil er altid med på vores ferier, og der blev også pakket spil med i baggagen, da vi tidligere på sommeren var på ferie i Bornholm. Læs med her.
Det er tit det vi laver sammen som familie i weekender, aftner osv. og ofte vinder brætspil og kortspil over mobilen hos vores børn.
Så det er bare om at komme i gang med at spille, hygge, grine og nyde tiden sammen som familie med nogle af disse spil.
God fornøjelse
2 Comments
Pingback:
Pingback: