Familieliv

I efterskolernes favn

Vi har i denne weekend kørt rigtig mange kilometer rundt på de jyske veje. Vi har nemlig været til forældredag på Bramming gymnastik og idrætsefterskole sammen med Lukas lørdag, og brugte søndagen på at kigge på efterskoler til pigerne.

Forældredag

Lørdag afleverede vi pigerne hos deres tante og farbror, som havde inviteret dem med i Legoland sammen med deres fætre og kusine. Pigerne glædede sig helt vildt. De elsker at være i Legoland og det passede så perfekt med at vi så kunne køre til Bramming bagefter til forældredag på efterskolen sammen med Lukas. Overskriften for dagen var “Tæv din teenager”. Men først skulle vi til trivsel samtale. Den gik rigtig godt, da Lukas trives rigtig godt på skolen og elsker at gå der. Vi fik dog at vide, at han er en dreng af få ord….især over for voksne, og at han er god til at få inddraget dem, som måske ikke altid har det lige nemt på skolen. Det var dejligt at høre at alt gik som det skulle.

Bagefter skulle vi i vores kontaktgrupper rundt til forskellige aktiviteter med den førnævnte overskrift “Tæv din teenager” . Selvfølgelig vandt forældrene da over teenagerne i høvdingebold…SÅDAN… Det var en rigtig hyggelig dag.

Læs mere omkring Lukas’ valg af efterskole HER

Efterskolernes dag

Søndag var det efterskolernes dag. Men ikke nok med det, så skulle fodbold-tossen også spille kamp i Århus. Så her måtte manden køre med, for at de bagefter kunne nå forbi den efterskole, som Lærke gerne ville se nærmere på.

Så vi var nødt til at dele os i to biler. Manden og Lærke i en bil, som startede i Århus med fodbold kamp og så videre til Vejle idrætsefterskole. Bagefter kørte de til Sportsefterskolen Sine .

Lykke aka gym-tossen og jeg kørte så sydpå til Sundeved Efterskole og efter en rundvisning her, kørte vi videre til Agerskov Ungdomsskole. Her fik vi også en rundvisning og gym-tossen syntes at efterskolen kunne være en mulighed for hende.

Bagefter kørte vi også til Sportsefterskolen Sine, og mødtes med manden og Lærke, og fik en meget regnfuld rundvisning, som endte med meget våde tæer til mig.

Men er det virkelig svært at vælge efterskole. Lukas var ikke i tvivl, da han trådte ind på Bramming. Men Lærke har lidt svære ved at vælge, da der skal rigtig meget fodbold og gerne på et højt plan. Lykke vil gerne meget forskelligt, imens hun også kan få lov til at springe.

Vi fik dog lidt ud af dagen. Lærke har nu sendt en ansøgning til Vejle idrætsefterskole, så nu må vi så vente, og se om hun bliver optaget, – ellers skal vi have fundet et alternativ. Da det allerede er i 2021 hun skal afsted. Med Lykke haster det ikke så meget. Så vi kan stadig nå at se nogle flere, inden hun behøver at vælge.

Så vi fik brugt weekenden rundt på efterskolerne, og på vejene i det jyske. Men hvad gør man ikke for sine børn.

Gå ikke glip af nyt på Momwifenurse.dk

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *