Familieliv,  Specialeuddannelse i Borgernær Sygepleje

Til kamp mod tiden

Hold nu op, hvor tiden går stærkt for mig. Synes lige jeg har skrevet mit sidste indlæg August i ord og nu er det allerede midt i oktober. På en måde bør jeg vel være glad for at tiden flyver derudaf, for det må jo betyde, at jeg har det godt og er lykkelig. Men på den anden side, så er det jo også øv, at tiden går så stærkt, for jeg har jo slet ikke tid til at nyde det.

Jeg er nu i gang med min uddannelse igen og her går det også stærkt. Det har været rigtig hårdt at starte op igen efter 5 måneders pause. Der er virkelig meget læsestof og alt for lidt tid. Alt for mange opgaver, som de obligatoriske temaopgaver, udarbejdelse af podcast, lave didaktiske overvejelser og afholde en undervisningsseance, forberede og afholde et tværfagligt møde, alt sammen inden for et par uger. Samtidig med at jeg skal begynde at tænke på eksamen også. Hvor jeg skal have fundet en case og lavet en skriftlig opgave, som skal forsvares til den mundtlige eksamen i midt november.

Læs mere her: Specialuddannelse i borgernær sygepleje

Her hjemme er det efterårsferie i hvert fald for min mand og vores 3 unger. Jeg skal derimod arbejde de næste 3 dage. Så der kommer ikke til at ske det helt store i ferien. Vi mangler stadig at få skiftet et par af de vinduer, vi bestilte hjem for nogle måneder siden. Så det skal da klares i løbet af ferien. Altså af min mand…

Ellers så tror jeg bare, jeg skal have læst op på alt teorien og blive klar til den skræmmende eksamen der ligger lige om lidt, og når tiden går så hurtig for mig for tiden, så gælder det om at bruge alt den ledige tid jeg har på min uddannelse, så jeg kan få den afsluttet på en god måde.

Tiden de næste par uge må meget gerne gå lidt langsommere, så jeg kan nå det hele inden det bliver midt i november. Herefter er jeg sikker på, at jeg får mere tid til at lave noget andet igen – som at få skrevet noget mere her på bloggen. Da det ligesom er her, at jeg slapper af og har mig tid.

Rigtig god efterårsferie til alle mine skønne læsere.

Gå ikke glip af nyt på Momwifenurse.dk

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *