Familieliv

Endelig snart sommerferie

Ferie, ferie, ferie. Slap nu af – du har fri og syng en glad melodi. Op mod solen ler vi, den vil skinne indtil ferien er forbi.

Håber vi….🌞

Nøj, hvor er sommerferien tiltrængt i år. Glæder mig, som et lille barn til at komme en tur syd på.

Sidste sommerferie blev brugt på at lave nyt køkken – så det var ikke rigtig ferie. Men til gengæld fik vi et nyt lækkert køkken. Læs mere om projekt nyt køkken #1

Men i år, så går turen igen sydpå. Ingen corona eller andre ting som stopper os i år.

Kør selv sommerferie

Vi skal igen på en kør selv sommerferie til Kroatien. Dette har vi været 2 gange før. Så nu kender bilen vejen, og vi kender området i Kroatien. Så det kan kun blive en god tur. Vi har booket et mobilehome på en stor campingplads Camping Park Umag. Det er en campingplads vi har været på før. Nemlig for 6 år siden, og der var vores børn jo så også 6 år yngre. Nu er de 18, 16 og 14 år, så det bliver kør selv sommerferie med 3 skønne teenagere. Heldigvis så kan vores søn nu også tage en tur bag rattet på bilen. Så vi er 3 stk. der kan skiftes til at køre den 1557 km lange vej til Kroatien.

Sidst vi var i Kroatien havde vi lejet et sommerhus inde i landet på Istrien. Et dejligt sommerhus med pool og alting. Men der manglede ligesom lidt andre aktiviteter end bare at pjaske rundt i poolen. Så derfor har vi år valgt at vende tilbage til en campingplads. Her er der masser af aktiviteter, købmand, IS og restauranter, havet til en kold dukkert eller en græsplane til en omgang fodbold eller kongespil. Så vi glæder os så meget til at vende tilbage.

Forberedelser til sommerferien

Jeg har lige et par fridage i denne uge og er gået i gang med forberedelserne til kør selv ferien.

Miljø/motorvejsmærkater

Der er for eksempel lige det med, at der skal betales vejafgift i nogle af de lande, vi skal igennem for at komme til Kroatien. Så der skal lige bestilles nogle miljømærker til bilen. Det kan også gøres på tankstationer lige inden eller efter grænsen i de pågældende lande. Vi foretrækker dog at bestille det på forhånd. Vi skal igennem Østrig, og her vi købt et 10 dages motorvejsmærkat til 72 kr. Vi skal være i Kroatien i 9 dage. Vi har også købt et mærkat til Slovenien. Det forgår nu ved at registrere sig online her og så gælder det en måned pris 280 kr

Madpakkesnacks til turen

Vi vælger at køre afsted midt om natten, så vi når til Kroatien ca kl. 16 samme dag. Så der skal lige laves lidt madpakke snacks til turen. Især med 3 sultne teenagere, så er det en nødvendighed. Jeg har derfor brugt tid på at lave pizzasnegle og pølsehorn til at lægge i fryseren, som så stille og roligt tør op i bilen. Så er de dejlig friske, når sulten melder sig. Jeg skal også have styr på noget morgenmad og nogle drikkevarer. Vi holder ofte ikke mange pauser, når vi køre sydpå. Kun når der skal skiftes chauffør. Så holder vi ind på en stor lækker tankstation, hvor alle mand får tisset af, og så er det videre sydpå. Så det er vigtig at have diverse snacks ( som kiks, pastiller, slik, frugt) og drikkevarer med i bilen og at det ligger så det kan nås uden at stoppe bilen.

Pakkelisten er lavet og der er styr på badeskoene. Så nu venter vi bare til bilen er pakket og vi kan vende næsen mod syd og holde en velfortjent sommerferie.

Husk solcremen sydpå og hvis du alligevel skulle få lidt for meget sol så læs med her Solskoldning- sådan tackler du det? – Momwifenurse.dk

Gå ikke glip af nyt på Momwifenurse.dk

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *