Familieliv

Håndvask og klistret sæbe.

Så kom dagen endelig, hvor gym-tossen kunne komme tilbage i skole. Ikke fordi hun har synes, det har været træls at være hjemme. Mere fordi – at nu må der snart gerne begynde at ske noget andet for hende.

En hverdag selv hjemme med sine to store søskende kan godt blive lang. Især fordi gym-tossen er en meget selvstændig, velargumenterende og stædig pige. Så er det ikke altid rart, at skulle rette sig efter hvad især storebror siger. Nu var hun jo også lige blevet vant til at storebror var på efterskole.

Jeg siger bestemt ikke, at de ikke har kunnet holde ud at være sammen. For sådan er det slet ikke. De faktisk rigtig gode til at lave ting sammen, og der opstår sjældent skænderier. Men når nu de er selv hjemme i over 8 timer hver dag – så kan man godt forstå, at de begynder at gå hinanden lidt på nerverne.

Det har dog været med lidt blandede følelser for gym- tossen at skulle tilbage til skolen. For på den ene side ville hun rigtig gerne se sine venner og på den anden side, så synes hun, det er snyd og mærkelig, at de to andre ikke skulle afsted.

Skoledagen

I går fik vi så en besked på Aula om hvordan skoledagen ville blive. Gym-tossen skal gå i skole fra 8 til 14 med meget af undervisningen udenfor. Vi fik også besked om gruppe inddelingen af hendes 5.kl. og hvilken indgang, klasselokale og toilet hun måtte bruge. Hendes klasse og den anden 5. kl. er blevet delt op i 5 grupper, så de er ca. 10 elever i hver gruppe og lokale. Så skolen har forsøgt at få styr på det. Jeg var i hvert fald tryk ved at sende hende afsted. Det har jeg egentlig været hele tiden.

Det havde været en god oplevelse for hende at være tilbage i skole. Dog var det lidt træls, at man skulle vaske sine hænder hele tiden, og sæben var mærkelig klistret.

De havde været i skoven og stort set ude hele formiddagen. Så jeg fik en dejlig træt 12 årig pige hjem i eftermiddag, som glæder sig til at skulle afsted i skole igen i morgen.

Så det var en succes oplevelse.

Gå ikke glip af nyt på Momwifenurse.dk

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *