Familieliv

En typisk lørdag

Når man er mor til en fodboldtosse.


Så sidder jeg her igen – i klubhuset i fodboldklubben, hvor vores datter Lærke spiller fodbold. Det her sted er jeg begyndt at kende ret godt, siden vores datter for et år siden skiftede fra en lille klub i lokalområdet til en storklub 30 km væk. På grund af afstanden, så køre jeg ikke frem og tilbage, da jeg så ofte kun kan nå at være hjemme en halv time, før hun skal hentes igen.

I dag fyldes tiden ud med at skrive dette indlæg. Andre gange fyldes tiden ud med at handle ind eller shoppe med Lykke i storcentret. Jeg kan også finde på at sidde og læse en bog i bilen.

Heldigvis kan Lærke tage bussen på alle hverdage, hvilket betyder, at så skal vi kun hente hende igen. Men det er nogle lange dage for hende. Da hun så tager afsted i skole kl. 7.20, tager bussen direkte efter skole til fodbold, og er først hjemme igen omkring kl. 20 om aftenen igen. Lærke klager aldrig over de lange dage, for hun laver det hun elsker. Tror faktisk kun det er mig, som synes det er nogle lange dage. Hun gør det jo tre hverdage, hver uge nærmest året rundt. Dette giver hende ikke meget tid til at være sammen med de venner hun har fra skolen. Til gengæld har hun fået mange nye veninder på holdet. Veninder, som hun også er sammen med udenfor fodbolden. Jeg må faktisk erkende, at dette skift til en storklub har udviklet Lærke rigtig meget både fodboldmæssigt og personligt. Det er det bedste vi har gjort for hende.

Derfor bakker vi også meget op omkring hendes fodbold hele familien ved at være med til alt det sociale, der er omkring holdet, og ved at være med til mange af kampene.

Fodbold fylder meget i vores hverdag, og det bliver ofte drøftet over bordet. Vores datter Lykke, som ikke spiller fodbold længere kan godt blive ret træt af vores fodboldsnak, og blive irriteret over det. Jeg må tit tage mig selv i at nu skal der ikke snakkes fodbold, og i stedet fokusere på ting der interessere Lykke, så hun ikke føler sig overset.

Så man kan vist godt sige, at jeg er alt hvad udtrykket soccer mom står for. Men det har jeg det okay med, så længe det gør vores datter lykkelig.

close

Gå ikke glip af nyt på Momwifenurse.dk

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

One Comment

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *