Sygeplejerske

Typisk dag for en hjemmesygeplejerske

Som fortalt tidligere så arbejder jeg som hjemmesygeplejerske i et “Inde-team” som yder sygepleje på 2 plejecentre, aflastningspladser, demensafsnit, rehabiliteringsafsnit og en sygeplejeklinik. Jeg har flere gange hørt, at andre sygeplejerske siger, at det må være et kedeligt, ensformigt arbejde med ældre mennesker. Men for mig er det slet ikke sådan. Vi udfører mange forskellige spændende sygepleje opgaver. Så jeg vil her fortæller om en typisk dag for mig. Altså hvordan min “køreliste” kan se ud.

  • Møder kl. 7 og skal tjekke alle beskeder fra alle samarbejdspartnere og sætte evt. nye besøg på kørelisten, som fremkommer gennem beskederne. Samt lave køreliste til mine kollegaer i teamet.
  • Første opgave er at give blodsukkermåling og insulingivning. Er nyopstartet med insulin. Så denne opgave kan delegeres når den er stabil.
  • Anden opgave er hos en borger med meget ødimatiøse UE og her skal jeg yde sårpleje af sår og bullaer pga væsken. Bagefter skal der anlægges komprilanforbinding. I dag er der rødme og varme tilstede, så det kræver lægekontakt.
  • Sårpleje hos en borger med gangræn på højre fods 1. og 2. tå, nekrotisk sår bag på crus og gangræn på 5. finger på højre hånd.
  • Tilkaldt akut til en borger pga. gennemsivning af forbinding. Så der må lige ydes sårpleje.
  • Give cannabisspray hos en borger med sclerose.
  • Sårpleje af sår på crus.
  • Sårpleje på malleol.
  • Triage møde i den ene af de afdelinger, hvor jeg er kontaktsygeplejerske.
  • Tjekke i Nexus om der er nye beskeder fra samarbejdspartnere.
  • Opfølgning på psykisk tilstand hos en borger med vrangforstillinger.
  • Skift af topkateter – gøres hver 12. uge
  • Give injektion med Firmagon mod prostatacancer.
  • Efterdispensere medicin hos en borger, hvor der ikke var nok medicin den anden dag.
  • Tilsyn af borger med ødimatiøse UE – lægekontakt og herefter opstart med komprilanforbinding.
  • Akut opkald om dårlig borger. Besøg hos borger – lægekontakt og indlæggelse af borgeren.
  • Depotbestilling – jeg er sygeplejedepot ansvarlig og skal derfor sørge for at bestille materialer hjem, rydde op og pakke ud.
  • Dokumenter alt det, jeg ikke har nået ind i mellem mine opgaver i løbet af dagen.

Dette er en oversigt over en typisk dag for mig som hjemmesygeplejerske. Ofte er der også palliation på listen, men vi har ikke nogen der ligger på det sidste lige nu.

Jeg synes mine opgaver er spændende, afvekslende og jeg elsker at være hjemmesygeplejerske i et “inde”- team.

Gå ikke glip af nyt på Momwifenurse.dk

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

2 Comments

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *