Når kroppen ældes, svækkes funktionen i alle organsystemer gradvist. Timingen for denne nedgang varierer mellem de forskellige organsystemer, men det begynder længe før en person betragtes som ældre.

For eksempel begynder nyrefunktionen at falde i 25-30 års alderen. Den gradvise svækkelse af funktionen er normalt ikke et problem, da kroppen er født med store funktionelle reserver. Men hos ældre mennesker er funktionen i de fleste organer så svækket, at det kan være acceptabelt så længe man er sund, men i tilfælde af sygdom kan organerne ikke klare belastningen.

Dette betyder, at ubalancen i kroppen, der opstår ved sygdom i et organsystem, ikke kan korrigeres hurtigt. Dette fænomen, hvor kroppens funktioner, hormonsystemer og reguleringer opretholdes i den rette balance, kaldes også homøostase. Evnen til homøostase er netop nedsat, når mange af kroppens organsystemer ikke fungerer optimalt.

Læs også hvorfor faldregistering hos ældre er vigtig

Frailty – skrøbelighed

Frailty er et biologisk tilstand, der kendetegnes ved sårbarhed eller skrøbelighed. Det er en tilstand, hvor kroppens reservekapacitet er reduceret til en grad, hvor der opstår risiko for svigt eller faktisk svigt af flere organsystemer under belastning. Denne tilstand kan typisk defineres ved hjælp af enten frailty-indekset eller frailty-fænotypen.

Frailty-indekset anvender en skala, der inkluderer forskellige mulige sygdomsmanifestationer, som individet faktisk oplever. Dette perspektiv kaldes også den kumulerede deficitsmodel.

I tilfælde af frailty-fænotypen vurderes det, at en person har skrøbelighed, hvis de oplever:

• Ufrivilligt vægttab,
• Nedsat muskelstyrke,
• Lav ganghastighed,
• Subjektive symptomer på energitab
• Selvrapporteret lav fysisk aktivitet.

Mens frailty-indexmetoden beskriver frailty som en akkumulation af konkrete sygdomme, fokuserer frailty-fænotypen på risikoen for sygdom. En person kan have en fænotype, der indikerer skrøbelighed, selvom det ikke umiddelbart er synligt, så længe personen ikke udsættes for belastninger. Dog, når der opstår enhver form for fysisk, følelsesmæssig eller social belastning, øges risikoen for faktisk sygdom og tab af funktionsevne.

Præsentation af en sygdom på en atypisk måde

Når ældre mennesker bliver syge, viser sygdomstegnene sig ofte på en måde, der afviger fra det, der typisk beskrives i lærebøgerne. Dette skyldes den naturlige aldersrelaterede reduktion i funktionen af flere organsystemer, som er blevet beskrevet tidligere.

Denne udvikling varierer fra person til person, hvilket gør det vanskeligt at forudsige, hvordan en individuel reaktion på akut sygdom vil være. Symptomerne opstår ofte ikke fra det direkte berørte organ, men snarere fra kroppens mest sårbare organsystem, som ikke kan klare den belastning, sygdommen medfører.

Der er også andre faktorer, der kan gøre symptomerne atypiske. For eksempel kan akutte intraabdominale katastrofer, der normalt forårsager en hård mave hos ældre mennesker, præsentere sig uden dette fund, hvilket delvis skyldes den nedsatte muskelstyrke i mavemusklerne.

Ligesom Infektioner ikke altid ledsages af feber, hvilket kan skyldes en række årsager, herunder aldersrelaterede ændringer i basaltemperatur og daglige variationer i kropstemperatur, brug af febernedsættende medicin og usikre målemetoder.

Olympiadesyndrom

Den usædvanlige præsentation af sygdomme danner grundlaget for, at symptomer hos ældre ofte falder inden for rammerne af det såkaldte olympiadesyndrom, også kendt som de geriatriske giganter eller de fem I’er:

• Immobilitet,
• Instabilitet,
• Intellektuel reduktion,
• Inkontinens
• Iatrogenese.

Sidstnævnte, iatrogenese, er et sammensat ord af “iatro” – læge og “genese” – skabelse. Direkte oversat betyder iatrogenese således lægeskabte symptomer. Begrebet anvendes imidlertid bredere til at omfatte alle former for komplikationer og bivirkninger, der kan opstå i forbindelse med sundhedsvæsenet, hvor en læge ikke nødvendigvis har været direkte involveret.

Det er vigtigt at være opmærksom på disse faktorer for at kunne yde den bedst mulige pleje og behandling til ældre borgere og for at undgå unødvendige komplikationer og negative konsekvenser.