Min frygt…
Har du nogensinde tænkt over, hvor din frygt for en bestemt ting stammer fra?
Jeg kom den anden dag til at tænke over edderkopper, og om hvorfor jeg egentlig frygter dem. Jeg bliver nærmest panisk, når jeg ser en edderkop. Eller sådan gjorde jeg engang. Nu er jeg blevet meget mere modig og kan endda slå dem ihjel. Altså hvis de ikke er alt for store….
Men jeg begyndte at tænke tilbage om jeg kunne huske, hvornår jeg første gang, blev bange for edderkopper. Der kom et meget tydelig billede frem. Jeg blev som barn passet ved en rigtig dejlig dame og hendes mand sammen med min lillesøster. Jeg elskede at være hos dem og har mange gode minder derfra. Men det er også herfra at billedet fra min frygt kommer.
Det billede jeg bliver ved med at se for mig er, at jeg lige har tisset på deres lille og gamle toilet. Da jeg så skal tørre mig – sidder der den største klammeste sorte edderkop jeg nogensinde har set nede i toilet.
Jeg kan simpelthen se den for mig den dag i dag. Jeg kan huske, at jeg skriger højt og den dejlige dame kommer selvfølgelig og hjælper mig. Efter denne episode mindes jeg, at jeg altid løftede toiletbrættet inden jeg satte mig – for at være helt sikker på, at der ikke var en edderkop. Jeg tager faktisk mig selv i at løfte brættet en gang imellem den dag i dag.
Hvor er det vildt, at sådan en oplevelse kan gemme sig så dybt i min hukommelse og stadig påvirke mit liv i dag.
Jeg er dog blevet meget bedre til at takle de 8 benende kryb. Efter at jeg er blevet mor, er jeg bare blevet så “modig” for det nytter jo ikke at lade børnene se, at jeg er panisk for de små kravlende kryb. Så da børnene var mindre gjorde jeg meget ud af ikke at vise min panik over for dem. Så der gik jeg stille og roligt hen til min mand og fik ham til at klare sagen, uden den store panik. Men nu er han jo altså ikke altid hjemme, så jeg måtte jo også lære at klare edderkopperne selv. Så på den måde er jeg blevet meget mere modig.
MEN nu er jeg jo så heldig, at børnene ikke er så små mere. Så de ved godt at jeg bestemt ikke er edderkoppernes største fan. Lukas er blevet så god til at klare dem for mig. Men pigerne er ligeså paniske for edderkopperne som jeg. Lærke nægter at sove eller opholde sig i et rum, hvor der er en edderkop, som vi ikke fik fanget og slået ihjel.
Jeg er jo heldigvis også heldig på en anden måde – nemlig at min mor jo bor i samme hus, som os og hun kan klare alle edderkopper med det mindste stykke papir eller bare med fingrene.
Så JA jeg ringer stadig efter min mor, for at få klaret et problem med en edderkop, og hun kommer mig straks til undsætning. Jeg har slet ikke tal på, hvor mange gange jeg har måtte ringe efter hende på de mest mærkeligste tidspunkter i døgnet, og det vil jeg blive ved med……Hvad har jeg ellers min mor til…
Så har du nogensinde tænkt over, hvor din frygt for en bestemt ting stammer fra?
