Sikke en uge – der har været gang i den.

I forbindelse med min uddannelse kommer jeg i forskellige eksterne klinikker. Denne gang var det i en lægepraksis. Fem dages observation af, hvordan de gør det bedste de kan for borgerne.

Livlig lægepraksis

– Hold nu op det gik stærkt.

Det skal lige siges, at jeg var en i lægepraksis med 6 læger, 1 uddannelseslæge, 6 sygeplejersker, 1 bioanalytikker, 1 diætist, 4 lægesekretærer og en piccoline.

Jeg havde æren af at få lov til at følge næsten alle faggrupperne. Sikke et overblik det de skal have for at kunne følge med. Lægehuset har en akutfunktion hver morgen, hvor borgeren kan komme ind med akut opstået sygdom. Hver morgen stod der en lang kø. Både lægernes og sygeplejerskerne akut tider blev hurtigt fyldt op. Kl. 9 startede alle de faste tider. Så det skulle gå hurtigt.

Sygeplejerskerne lavede utrolig mange blodprøver og gav mange injektioner. Men det var begrænset, hvad de ellers lavede af praktiske opgaver. De lavede f.eks. ikke kateter skift eller havde ret mange sår. Som hjemmesygeplejerske er det de opgaver som står øverst på vores opgaveliste. Men de var gode til at kommunikere – små korte møder med borgeren, hvor de skulle have mest mulig viden. Hatten af for det.

Jeg er dog helt sikker på, at jeg skal ikke være praksissygeplejerske. Alt for meget snak og for få praktiske opgaver.

Jeg var også med 4 forskellige læger og oplevede 4 forskellige tilgange til borgeren. Det var sjovt at se, hvordan den ældre erfarne læge prioriterede fremfor den unge nystartede. Nogle af lægerne var gode til at se borgerens perspektiv, mens andre tromlede hen over dem. Her var det kun det lægen sagde som gældte.

Ikke den store borgerinvolvering og fælles beslutningstagen, som er de nye ord inden for min uddannelse.

Du kan her læse mere specialuddannelse i borgernær sygepleje.

Alt i alt var det en meget lærerig uge. Sjovt at se verdenen fra den anden side. At se de udfordringer, som de står med. Sidst og ikke mindst var det dejligt, at lære vores samarbejdspartnere at kende. Nu kan de sætte ansigt på mig og jeg på dem næste gang vi taler i telefon eller skriver sammen om en fælles borger.