Hvordan går det med Fodboldtossen?
Opdatering på Eilo
Det er nu ca et halv år siden at vores datter Lærke blev opereret for hendes Eilo. Så derfor er det tid til en opdatering herfra. Du kan læse omkring hvad Eilo er, og hvordan vores forløb op til en operation har været på EILO – hvad for en fisk? – Momwifenurse.dk
Selve operation gik rigtig godt og vi kunne tage hjem fra OUH næste morgen. Lærke havde lige efter operationen mange smerter i halsen men i løbet af et par timer, var de næsten væk. Der blev spist en masse yoghurt og chokolademousse i løbet af eftermiddagen. Og til aften spiste Lærke almindelig aftensmad. Så smerterne kunne klares med panodil. Lærke syntes, mere at det var selve følelsen ned i halsen, samt frygten for at der kunne ske noget ved at spise og drikke, der gjorde at hun holdte lidt igen.
Hjemme igen
Men vi kom hjem dagen efter med strenge ordre på at Lærke skulle holde sig i ro de næste 14 dage. Altså hun måtte gerne lave let motion som gåture og stille cykeltur, men ingen løb eller fodbold. De 14 dage gik hurtigt og uden nogen former for komplikationer.
Så Lærke kom hurtigt tilbage på fodboldbanen. Hun trænede, hvor hun mærkede lidt til eiloen – hun havde i hvert fald nogle vejrtrækningsproblemer. Om det var Eiloen eller konditionen, som var problemet var svært at sige. Lærke havde jo i ca. et års tid ikke kunne træne helt igennem uden at vejrtrækningsproblemerne kom, så konditionen var nok heller ikke helt, hvor den skulle være.
Men det værste var nok det mentale for Lærke. Eiloen fremkommer også gennem det mentale, og nu hvor den ikke længere skulle være et problem, så skulle Lærkes mentale psyke også på plads. Hvilket har været meget svært for Lærke. Men det vender jeg tilbage til senere.
Kontrol på OUH
Først i Januar to en halv måned efter operationen skulle Lærke, så til kontrol på OUH. Igen med alt udstyret på. Kikkert ind gennem næsen og ned i halsen med et stativ på hovedet. Så ellers i gang med at løbe på løbebåndet. Igen måtte hun igennem løbeturen 2 gange før optagelsen virkede ordentligt.
På video optagelserne kunne selv jeg se, at der var sket en betydelig forbedring. Der blev slet ikke lukket af for luftrøret, som inden operationen. Dette var også lægernes konklusion. At alt så rigtig godt ud, og det så ud til at have hjulpet på hendes vejrtrækningsproblemer.
Lærke blev rigtig glad for at høre dette, men blev også lidt bange for det betød, at hun nu skulle til at arbejde med det mentale i stedet for. At hun skulle lære at tackle det store pres der konstant er på hende, når man spiller fodbold på eliteplan. Den evige konkurrence er hård, og det har også været det, som på en måde har været med til at udløse Eiloen, nemlig at Lærke er i stand til at presse sig selv helt derud, hvor kroppen kommer på overarbejde.
Det mentale
Dette er både en god ting og en dårlig ting at kunne presse sig selv så langt ud. Den gode ting er, at det er sådan de helt dygtige atleter bliver dannet, da de kan blive ved med at presse sig selv bedre. Men det kan også blive en dårlig ting og for Lærke er det en svær balance at tackle. Det er svært ikke at presse sig selv hele tiden, når man konstant bliver evalueret og observeret. Det er lige det, som Lærke kæmper med lige nu.
Før kunne hun skyde skylden lidt på hendes vejrtrækningsproblemer, men nu er det blevet fixet, og så er der kun det mentale pres tilbage at arbejde med. For Lærke betyder fodbolden rigtig meget og hun spiller stadig på U18DM, og vil det så gerne, at hun konstant kæmper for at være med på toppen.
Konklusion
Men for Lærke har operationen været en succes, og vi vil klart anbefale at få den lavet, hvis det er det som lægerne lægger op til. Komplikationer var der ingen af og smerterne var minimale. Så selve efterforløbet kunne ikke være gået bedre.
Jeg håber at vores oplevelse med Lærke og hendes Eilo kan være med til at hjælpe andre i den situation. Søg hjælp og find ud af årsagen uanset hvor lang tid det tager. For som Lærkes læger på OUH sagde, så skal man ikke nøjes, når det er noget man virkelig vil.
