Sygemelding og psykolog
Jeg har i den sidste stykke tid forsømt bloggen. Faktisk har jeg ikke skrevet et indlæg siden sidst i januar. Dette skyldes hovedsagelig at jeg har fokuseret på at komme tilbage på arbejde og blive raskmeldt.
Jeg har jo siden slut november været sygemeldt med stress og i starten af januar startede jeg på arbejde igen. Dog på nedsat tid, så jeg kun havde fremmøde fra kl. 7.30 – 12 og så varetog jeg kun borgere i sygeplejeklinikken. Min telefon var slukket og jeg skulle ikke forholde mig til beskeder af nogen som helst art. En dejlig rolig start. Herfra er jeg så støt og roligt arbejdet mig op i tid og i andre opgaver. Hvilket har betydet at jeg den 5. marts var tilbage på min normtid på 34 timer i ugen og blev raskmeldt. Men selvom at jeg er blevet raskmeldt, så kan jeg godt mærke at min krop ikke har den energi og overskud, som den plejer at have. Så overskuddet, når jeg har fri har ikke været tilstede. Alt energien er brugt på arbejdet.
Jeg har derfor brugt den sidste tid med at slappe af til serier på Nexflix og Disney Plus. Det er blevet til mange serier og mange timer på sofaen. Mentalt er der simpelthen ikke overskud til andet.
Min læge har derfor også henvist mig til en psykolog, da hun tror, jeg også kunne have en depression. Jeg har fået fundet en psykolog, jeg tror passer til mig. Jeg har fået en tid til min første samtale i midten af maj. JA, der er længe til. Jeg blev faktisk ret overrasket over hvor lang ventetid, der er på at komme til en psykolog med en lægehenvisning. Min egen læge er heldigvis rigtig god, og jeg følges stadig hos hende med samtaler indtil jeg kan komme til psykologen.
Det sværeste ved at være blevet syg, er selv at indse at der er noget galt. Det er utroligt svært at acceptere, at kroppen siger fra. Ting jeg før ikke skulle tænke over – føles nu som en kæmpe stor bakke og jeg kan bare ikke komme op over den. Så det ender hele tiden med at jeg slet ikke kommer i gang. Jeg føler virkelig, at jeg er blevet mega doven. Jeg laver stort set ingenting herhjemme. Det er svært bare at sætte en vask over eller at svinge støvsugeren.
Giver det mening? ALTING føles bare totalt uoverskueligt lige nu.
