Familieliv

Rubiks Cuben indtog familien.

Rubiks Cuben også kaldet professorterningen har indtaget familien herhjemme. Vores 3 børn er blevet ret vilde med at sidde og samle denne mekaniske puzzle firkant igen og igen.

Indeholder annoncelinks

Sønnike

Sidste sommer fik vores søn en ide om, at han ville lære at samle en Rubiks Cube. Han var blevet irriteret over kun, at kunne samle en side ad gangen. Det trak også, at hans fætter er virkelig god til at samle den. Så han gik i gang med at se en video, der viste trin for trin, hvordan han skulle gøre. Det lykkes ham, at samle den. Ved hjælp af videoen kunne han stille og roligt begynde at huske alle trinene. Han blev faktisk lidt bidt af det og skulle hele tiden slå hans egen rekord i at samle den. Han blev hurtigere og hurtigere.

Sønnike samler Rubiks Cube

Gym-tossen

For nogle måneder siden begyndte gym-tossen, så også på at lære at samle Rubiks Cuben. Hun startede med at se en video og skrev alle trinene ned på et papir. På den måde kunne hun kigge på papiret hver gang hun gik i stå. Der gik ikke lang tid førend at også hun kunne samle Rubiks Cuben uden problemer. Hun begyndte, at have den med i skole og det blev til en helt firkvarter dille i klassen og flere hoppede med på vognen.

Til gym-tossens fødselsdag her i marts måned ønskede hun sig, så flere forskellige slags/ typer af Rubiks Cuben. Den originale Rubiks Cube er 3×3. Hun ville gerne have en 2×2, en 4×4 og en i en pyramide form. Hun var sørme så heldig at få alle tre. Nu kan hun så, efter en del øvelse, også samle 2×2 og pyramiden. Men 4×4 Cuben er noget svære at lære udenad. Så den kæmper hun stadig med at få lært.

Gym-tossen samler pyramiden

Fodbold-tossen

Mens gym-tossen og sønnike sidder og hygger sig med at samle Rubiks Cuben på tid, føler fodbold-tossen sig lidt udenfor. Så hun sætter sig også for at lære at samle den. Stille og roligt får hun det også lært. Så nu kan de alle 3 sidde side om side i sofaen og samle Rubiks Cuben. En dejlig afveksling fra at spille Fortnite, Sims osv. Eller for den sags skyld at øjnene fjernes fra mobilen. Jeg er faktisk meget overrasket over, hvor meget tid de kan bruge på at sidde og samle den igen og igen.

Gym-tossen samler 2×2

De tager ofte Rubiks Cuben med i bilen og sønnike har den endda med på efterskolen.

Min mand og jeg har endnu ikke taget os sammen til at lære det endnu. Men hvem siger, at vi ikke også hopper med på bølgen en dag og får det lært. Så kan vi jo afholde familie konkurrencer – ja, vi er ret meget konkurrence mennesker. Tror dog ikke at nogle af os andre kommer til at slå sønnike i at samle Rubiks Cuben på tid. Selvom han dog stadig ikke er lige så hurtig, som hans fætter til at samle Cuben.

En hyggelig hobby. Hvis du gerne vil lære det, så anbefaler jeg dig at følge denne video

Rubiks Cuben kan købes i legetøjsbutikker og hos de fleste boghandlere. Den bedste online butik er mastercubestore.dk. Jeg bestilte de andre gym-tossen ønskede sig hos mastercubestore.dk og pakken kom dagen efter. Så det må siges at være hurtig levering.


Du har mulighed for at få mine nye indlæg, som mail ved at tilmelde dig herunder.

Få besked når der er nyt på bloggen

Gå ikke glip af nye spændende indlæg. Ved at tilmelde dig, får du besked direkte i din mail.

Gå ikke glip af nyt på Momwifenurse.dk

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *