Stress ramt
Stress – det kommer bag på en, når lægen sender en hjem med en sygemelding i 4 uger.
Jeg havde ikke set det komme, da jeg for 3 uger siden gik til lægen med svimmelhed. Tænkte det var mit blodtryk eller bare noget forbigående med en sætning fra lægen med “vi ser det lige an”. Men sådan gik det slet ikke.
Jeg nåede ikke at forklare ret meget omkring, hvordan jeg gik og blev svimmel på arbejde og der hjemme. Ofte så jeg var nød til at ligge mig ned på gulvet for at få styr på omgivelserne, som bare snurede rundt og rundt. Følte mig søsyg meget af tiden. Før lægen sagde, du har stress. Hvorefter jeg sagde, er du sikker på, at du ikke lige skal tage en blodprøve for der må da være noget andet galt. Lægen sagde, han godt kunne tage en blodprøve, men han var næsten 100% sikker på at den ikke ville vise noget. Jeg fik ham dog til at tage blodprøven. Som jo selvfølgelig ikke vidste noget som helst….
Stress test
Han fandt i stedet en test frem og begyndte at udspørge mig om alt muligt. Hvordan jeg sov om natten, hvor god jeg var til at koncentrere mig, hvordan min selvtillid var osv. Jo flere spørgsmål vi kom igennem, jo mere kunne jeg godt begynde at se, at han nok havde ret i hans stress diagnose. For jeg kunne svare OFTE til de fleste af spørgsmålene. Det ramte mig rigtig hårdt at se hvor skidt jeg havde det, og hvordan jeg nok har skubbet alle symptomer i baggrunden i lang tid.
Jeg har tidligere været kort varigt sygemeldt med stress, men der skulle jeg nærmest selv bad om en sygemelding. https://momwifenurse.dk/sygemelding-og-psykolog/
Den her gang beordrede lægen mig til at blive hjemme. Jeg skulle gå hjem og ringe til min leder, og fortælle at jeg var sygemeldt i hvert fald i 4 uger til næste lægetid. Det var helt uvirkeligt for mig og på vej hjem i bilen begyndte jeg at stortude. Fik mig samlet lidt og ringede så til min leder og stortudede så igen. Det var virkelig hårdt for mig at få den besked og det var virkelig svært at skulle give beskeden videre til min leder. Min leder var meget forstående og lyttende, gav mig besked om at passe godt på mig selv. Følte mig hørt og det havde jeg virkelig brug for lige der.
Psykolog
Gennem min leder blev jeg sat i forbindelse med en erhvervspsykolog, som kunne tilbyde mig et forløb hos ham, selvfølgelig helt frivilligt. Dette takkede jeg ja tak til og har nu været til 2 sessioner med ham. Jeg kan godt lide hans måde at se tingene på. Det handler efter hans mening ikke om at udelukke noget fra hverken arbejdet eller hjemmefronten mere om at finde en balance, og erkende at man også selv har nogle behov, som skal dækkes for at fungere.
Han har givet mig flere “opgaver” som jeg skal arbejde med. Det er interessant og men også virkelig svært at løse dem. Jeg skal f.eks. prøve at liste en mental sund arbejdsdag – hvordan jeg undgår alt for mange forstyrelser osv. Det er virkelig svært, når man arbejder som sygeplejerske, når næsten alt i ens arbejdsdag er forstyrelser fra ens plan. Han siger, jeg skal give mig selv en telefontid, hvor jeg tjekker telefonen, mailtid hvor jeg tjekker mail, og nexustid hvor jeg tjekker nye notifikationer omkring borgerne. Så det ikke er noget jeg gør hele tiden, men at jeg sætter tidsrum af til at gøre disse ting. Det giver selvfølgelig mening i teorien, men hvordan det fungere i praksis bliver spændende at afprøve.
Status
Status er lige nu, at jeg forsøger at finde ud af at være mig og slappe af mentalt. Går mange ture med hunden og ser en del ligegyldige serier. Tager mental pauser og forsøger at læse en bog. Har førhen læst rigtig meget, men har haft svært ved at koncentrere mig og huske når jeg læste. Men psykologen siger jeg skal forsøge at komme igang med det igen. Så bogen er åbnet og jeg har da fået læst de første 3 kapitler.
Har tid til besøg på arbejdet, hos lægen og erhvervspsykologen i denne uge, så må vi se hvad status bliver.
