Solskoldning- sådan tackler du det?
Indeholder annoncelink markeret *
For et par uger siden, da vejret var mega godt og solen bare skinnede fra en skyfri himmel. Der blev jeg selvfølgelig solskoldet.
Jeg sad på vores terrasse under en parasol og spiste morgenmad og hyggede osv. i flere timer. Senere på dagen kunne jeg godt mærke, at min ene skulder begyndte at svie og brænde. Det var først der, at jeg opdagede at min ene skulder var helt postkasserød. Det sveg i nogle dage, hvor jeg smurte det med fugtighedscreme, og så har jeg ikke tænkt mere på det.
Altså indtil i dag. For da jeg kom ud fra badet til morgen, så kunne jeg nemlig trække store flader af dødt hud af på skulderen.
Så kom jeg til at tænke på hvad er det egentlig der sker med huden ved en solskoldning og hvad kunne jeg efterfølgende havde gjort for at min hud ikke tog så meget skade.
Hvad sker der med huden ved en solskoldning?
Så hvad er der egentlig lige sket med min hud, da den blev udsat for den skarpe sol?
Solskoldning eller solforbrænding er hudens reaktion på solstrålerne. Solskoldning er en 1. grads forbrænding. Huden får en betændelsesagtig tilstand, hvor der fremkommer rødme, hævelse, kløe og svie. Denne tilstand forsvinder som regel efter nogle dage. Præcis som jeg oplevede det. Jeg må erkende at jeg har oplevet det flere gange i mit liv. Jeg er ikke altid lige god til at huske solcremen.
Hvis jeg var blevet ude i solen kunne det have udviklet sig til en 2. grads forbrænding. Så det var godt at jeg gik indenfor og havde min skulder dækket til resten af dagen, hvor jeg var udenfor.
Det er faktisk lidt tricky, da huden faktisk først reagere 4 – 6 timer efter den har været udsat for solen. Det var derfor jeg først opdagede det senere på dagen, at min skulder var blevet så skoldet. Av – siger jeg bare.
Hvad kunne jeg have gjort anderledes for min hud?
Skulle jeg have gjort mere for min hud end at smøre den med en fugtighedslotion?
Det jeg har fundet ud af er, at det vigtigste du kan gøre ved en solskoldning er:
- Bruge afkølende cremer, som Body Cream Intensiv repair*, Apoteket Aftersun*
- Du kan også bruge et vådt håndklæde eller andet vådt, som et lagen til at lægge på det solskoldede område, da det vil virke smertelindrende.
- Hvis du er meget plaget af svie og kløe, så kan du bruge kløestillende midler, som creme eller tabletter, det kunne være Astion Daily Repair*
- Ved smerter kan du tage noget smertestillende som Pamol /Panodil. Dette var jeg nødt til den første nat….
- Kommer der blære i huden, så skal du prikke hul på dem med en ren nål.
Så mit råd til dig er HUSK nu de simple råd, som der opstilles for solbadning. Jeg ved godt at dem kender du allerede, men du får dem lige genopfrisket her.
- Beskyt huden mod solen
- Brug solcreme
- Brug en solhat
- Søg skygge…
Nu vil jeg gå ud og nyde solen. Jeg husker selvfølgelig solcremen😊
Rigtig god sommer til jer alle.
Der blev ikke fundet varer for det valgte søgeord.Reference: