nyt køkken
Familieliv

Projekt nyt KØKKEN #1

Endelig er vi kommet i gang med at gøre noget ved vores ret så gamle køkken og et nyt køkken tager form.

Det sidste halve år har vi været forbi flere forskellige køkkenfirmaer og fået tegnet vores nye køkken. Vi har dog haft lidt svært ved at beslutte os for hvor vi skulle købe det.

Men først vil jeg fortælle lidt om vores gamle køkken. Vores køkken ligger på 1. sal. Køkkenet er et Modulia køkken muret op på lecablokke og hele kogepladen, køleskabet og ovnen er muret inde i disse lecablokke med: en “skøn” bue over kogepladen. Vi bor jo i en gammel landejendom sammen med mine forældre som bor i stuedelen og vi bor ovenpå. Se mere her: Tre generationer under et tag – Momwifenurse.dk.

Vores køkken ligger ovenpå den gamle staldbygning og gulvet hælder ikke mindre end 8 cm fra den ene ende til den anden. Dette skal også rettes op inden det nye køkken kan komme op at stå. Så det er ligesom her vi skal starte.

Vores midlertidige køkken

Først skulle alt i køkkenet pakkes sammen. Men ikke helt sammen for vi rykkede vores spisebord ud i gildesalen sammen med alle køkkenredskaber og service osv. Her har vi masser af plads til at have alt stående, så vi stadig kan bruge det.

Vores midlertidige køkken blev sat op i vores “bryggers” som er et stort åben rum lige udenfor gildesalen. Her har vi allerede en bordplade med vask. Så min mand satte et par af de gamle køkkenskabe op langs den ene væg og oven på dem vores gamle bordplade med vores kogeplade på. Ovnen satte han i den ene side af bordpladen med vasken. Køleskabet kunne stå op af den anden væg og så havde jeg ligesom et ret fedt midlertidig køkken.

Gulvet støbes

Nu hvor det midlertidige køkken var kommet på plads, så var det tid til at brække alle de støbte lecablokke ned, så der kan støbes nyt gulv til det nye køkken.

Det var hårdt arbejde at få det brækket ned og ikke mindst at få det båret ned fra 1. sal og over i en trailer. Det krævede mange ture op og ned af trapperne med murespande fyldte med murbrokker. Det gav sved på panden og vabler på hænderne.

Så skulle gulvet støbes. Der skulle jo udlignes for de 8 cm fald til det ene hjørne og det krævede masser af beton. Vi fik familien til hjælp og på 5 timer vi fik båret alt betonen op i murespandene. Igen betød det mange gange op og ned af trapper med mange murespande med beton. Vi var heldigvis så mange, at man fik nogle pauser ind i mellem.

Fortsættes efter billederne.

Det NYE køkken

Endelige fik vi taget en kæmpe stor beslutning omkring køkkenet. Nemlig at det køkken vi havde fået tegnet hos HTH Kolding, var det vi skulle have. Da min mand jo er af den fantastiske handyman type, så valgte vi et HTH GO køkken, hvilket betød at vi kunne faktisk få hele køkkenet med hjem med det samme. Altså alle elementerne ikke bordpladen og de hårde hvidvarer. Så vi fyldte da lige vores nye køkken ind i bilen og op i traileren og kørte hjem med vores nye køkken. Det gav en fed følelse, at sidde der i bilen på vej hjem med sit nye køkken. Da vi kom hjem, læssede vi køkkenet af og lagde det pænt i gildesalen. Så kan det hygge sig der til vi kommer så langt, at vi kan begynde at samle det og sætte det op ude i køkkenet. Det kræver dog lige at murerne er pudset, malet og der er lagt nyt gulv.

Det kan du læse om i #2 som kommer lige så snart vi har fået det lavet. Nu er vores ferie nemlig slut og arbejdet kalder igen.

Læs mere Projekt nyt køkken #2 – Momwifenurse.dk

Læs også her Projekt nyt køkken #3 – Momwifenurse.dk

Tak fordi du læste med og rigtig dejlig sommer 🙂

Gå ikke glip af nyt på Momwifenurse.dk

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

5 Comments

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *