Familieliv

Halløj til august og en ny hverdag

Så startede august og inden længe, så skal vi herhjemme vænne os til en ny hverdag. Eller rettere sagt, så begyndte det faktisk allerede i juli…..

Vores den ældste er flyttet


Vores store søn på 17 år flyttede hjemmefra i starten af juli, for at være i praktik hos en landmand, det næste år, som et led i hans uddannelse til EUX landmand. Sørme om han ikke fandt en praktikplads 80 km fra vores adresse. Så nu var han nødt til at skifte adresse og flytte hjemmefra. I det næste år skal han selv stå for madlavning, tøjvask og alt hvad der hører til at være flyttet hjemmefra.  Det er lidt vildt synes jeg, når han ikke er ældre. Men han tager det i stiv arm, og siger, jeg bekymre mig for meget.  Men det er vel typisk for en mor at gøre.

Nu har han så boet helt selv i en måned, og det er jo gået rigtig godt. Så jeg er selvfølgelig blevet mindre bekymret.


Den næste flyver også fra reden. 

Vores fodboldtosse Lærke bliver i morgen 16 år og på søndag d. 8/8, så pakker hun alle sine ting og tager på efterskole. Så nu er vi så nede på et barn hjemme, vores alle sammes gymtosse nemlig 13 årige Lykke. Det bliver så mærkeligt kun at være 3 hjemme omkring spisebordet. Men den største forandring bliver for min mand og jeg, at vi ikke længere skal køre til Kolding 5 gange i ugen, så fodboldtossen kan spille fodbold. 

Nej, nu skal hun tage bussen frem og tilbage fra efterskolen til Kolding og træne minimum 3 gange i ugen.  Sådan er det at spille elite fodbold. 

Frie hverdagsaftener


Så gymtossen og jeg har været i gang med at finde på ideer til hvad vi skal få alle vores hverdage til at gå med. Vi har snakket lidt om at leje en badmintonbane og hygge os med det. 

Du skulle vel ikke have nogle gode forslag til os nu, hvor vi stort set har fået alle vores hverdagsaftener og eftermiddage tilbage???


Altså gymtossen skal jo selvfølgelig stadig til gymnastik et par gange i ugen. Men nu er der plads til nye spændende ting.. og det skal vi da prøve at udnytte det næste år. 


Ellers så er vi stadig i gang med at lave vores nye køkken, og jeg skal nok komme med en opdatering lige så snart det ser lidt mere færdigt ud. Hvis du endnu ikke har læst omkring vores køkkenrenovering, så finder du det lige her: Projekt nyt køkken


Rigtig god august derude

close

Gå ikke glip af nyt på Momwifenurse.dk

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *